HASA har hjemsted i Lyseng svømmebad (Lysengvej 4, 8270 Højbjerg), og der svømmers hver onsdag kl. 19:00 – 22:00

Klubliv

I HASA lægger vi vægt på såvel svømning som klubliv, og derfor er det sociale liv er vigtig del af en svømmeaften og til stævner.

Rottehullet

Gennem mange år har voksensvømmerne haft mulighed for at hygge sig med en kop kaffe efter træningen. Det foregår i ”Rottehullet”, et klublokale vi låner i tilknytning til Lyseng Svømmebad. Et samvær som har stor betydning for såvel de handicappede medlemmer som rasksvømmerne. Vi har desuden tradition for at gøre noget ekstra ud af klubaftenen til jul, fastelavn og sæsonafslutning. Ligesom også medlemmernes fødselsdage markeres.

rottehullet201103

Musehulet

Med udbygningen af Lyseng Svømmebad har børnesvømmerne også fået mulighed for at samles efter træningen. Det foregår i ”Musehullet”, hvor børnene og de unge hygger sig med saftevand og kage, mens forældrene benytter lejligheden til at få en snak med hinanden.


Selvom ”Musehullet” kun har få år på bagen er der allerede opbygget en del traditioner, hvor alt, der kan fejres, også bliver det. Med julefrokost, fødselsdagsfest og sæsonafslutning.

Vi har også gennem årene fået en fast tradition i forbindelse med HASAs generalforsamling, hvor medlemmerne møder talstærkt frem til en aften med fællesspisning, kåring af årets ildsjæl og HASA-banko.

Årets ildsjæl 2013

Årets ildsjæl 2013

Derudover har vi sommerfest for alle klubbens medlemmer, pårørende og hjælpere med klubmesterskab, der afvikles i svømmehallen, efterfulgt af et grill-party på terrassen udenfor ”Musehullet”. Ligesom vi har fejret klubbens jubilæer gennem mere end 40 år med internationale stævner og sammenkomster for alle HASAs medlemmer.

I HASA har vi desuden medlemsbladet, PLASK, der udkommer fire gange om året og informerer om emner, store som små, med relevans for klubbens medlemmer. Det bringer billeder og reportager fra klublivet, resultater fra svømmestævner, præsentation af nye trænere og instruktører og artikler om handicappolitik, eksempelvis om tilgængelighed i det offentlige rum. Et blad, der skrives for og ikke mindst af medlemmerne i HASA.

Aase, december 2013