Altimens vore helte fra Ligaholdet sammen med resten af den danske elite sad i Morten Børupskolens store hal og spillede anden runde i kampen om DM, tog klubbens 2.-hold mod gæsterne fra Viby 1 under de lidt mindre glamorøse forhold i form af 6A’s klasselokale.
Startskuddet gik kl 12.00, og klokken var ikke i nærheden af 12.30, da Tavs og hans modstander på 1. bræt delte pointet. Meget udramatisk, men begge hold var på papiret: ½-½.
Poul Nørgaard (7. bræt, S) var indkaldt som reserve. De spillede en philidor, hvor Poul tillod slag i e-linjen og Dxd8. Den sorte kongen måtte derefter tilbringe resten af partiet i centrum, mens hvid langsomt hentede mere og mere ammunition fra egne rækker. Pludselig lød Pouls “hov!”, og han gav pote. Noget var vist sat i slag i den vanskelige stilling, og vi var bagud ½-1½.
Holdets skriverkarl Claus Q (5. bræt, S) mødte for fjerde gang på tre år samme modstander: Søren G. Christensesn. Sidste sæson endda to gange for hhv. Skanderborg 2 og 3 mod hhv. Viby 1 og 2 med scoren 1½-½ til Claus. Den score blev yderligere forbedret, da hvid spille upræcist i åbningen og tabte en vigtig centrumsbonde. Yderligere en bonde faldt, og endnu værre: Hvids officerer var bundet og bastet uden chance for modspil. Ved udsigten til en langsom og sikker død opgav Claus’ modstander, og holdet havde scoret sæsonens første gevinst. Nu 1½-1½.
Så kom ketchupeffekten. Jonas (2. bræt, H) spillede en rolig dronninggambit, hvor der ikke skete noget, lige indtil der (Jonas’ egne ord) pludselig skete noget alligevel. Jonas vandt en bonde og førte partiet sikkert over mållinjen til en lækker skanderborgføring 2½-1½.
Colin (6. bræt, H) sørgede for at holde ketchupflasken åben. Før sæsonen havde Colin lovet sig selv at spille skarpere og mere aktive åbninger, og det gav bonus i første forsøg.Åbningen var skotsk med Lc4, og midt i midtspillet scorede vor mand en bonde plus en åben og meget dødelig d-linje. Presset gav bonus, og ved udsigten til at tabe de resterende brikker opgav sort, Godt og konsekvent spillet af Colin til 3½-1½.
Så kom der desværre låg igen på ketchupflasken. Morten (4. bræt, H) kom ellers fint ud af sin elskede London og kunne flere gange have fået en fordel. Det var bare helvedes kompliceret, og tiden tikkede ubønhørligt, så Morten endte med at sætte den gode stilling over styr og måtte starte den nye sæson med et rundt nul. Øv, men den slags sker let for alle på det niveau, så Viby fik reduceret til 3½-2½.
.
To brætter tilbage. Det mest dramatiske blev udspillet på 3., hvor Rob med de sorte forsvarede sig med en kongeinder. Det var sikkert teori langt hen ad vejen, men sort kom til at stå mere og mere presset, mens den hvide bondekæde fra c4 til f4 dominerede det meste af brættet. Heldigvis er Rob skotte, og de overgiver sig jo ikke så let. Et par præcise modstød på kongefløjen endte i en løbsk, sort fribonde på d2.
Tiden trykkede slemt på begge sider, og mens hvid forsøgte at finde en udvej mod det pludselige sorte initiativ, faldt hans vinge i træk 39. Bare ærgerligt, Sonny Boy, og Rob havde høstet en lidt overraskende gevinst. Stædig fight kan i den grad betale síg, så nu stod det 4½-2½.
.
Sidste mand tilbage var reserven Christian (8. bræt, H), der i en sjælden “preussisk” (e4 e5; Sf3 Sc6; Lc4 Le7….) fik en del initiativ i især centrum og på kongefløjen. En åben d-linje øgede initiativet, men selvom sort fik pådraget sig en isoleret dobbeltbonde på f7 og f6, kunne de ikke let angribes uden en generalafbytning til uligefarede løbere. Kedeligt, men remis var nok ganske rimeigt til slutscoren 5-3 til os.
Ingen dårlig sæsonstart, endda idt bedre end Prof. ELO’s forudsigelse på 4,23 points.
